Kurser & uddannelse

Implementeringsprincipper

Forandring er en konstant og vedvarende proces

Implementeringen er ikke en afgrænset fase i en forandring. De fleste forandringer er reelt allerede i gang, før de bliver planlagt, og de slutter aldrig ved en projektafslutning. Det er blot et af mange paradokser, vi møder, når vi arbejder med forandringer. Indsigt i forandringens paradokser er kritisk, når transformationer skal designes og gennemføres med effekt. Men vi skal ikke kun kende til paradokserne, vi skal også kunne løse dem, fx ved at skabe balance mellem: 

  • Klassisk planlagt forandring vs. ”emerging strategies” 
  • Topledelsesdrevet strategisk retning vs. co-creation og involvering i organisationen
  • Fakta og analytisk drevet forandring vs. respekt for energi og følelser hos de involverede
  • Én sandhed, der skaber klarhed vs. accepten af diversitet, brug af modhistorier og modsætninger

Ledere skal kunne håndtere denne kompleksitet og diversitet, og det skal vi også.

Fem implementeringsprincipper
Vi har over det seneste år arbejdet med at svare på spørgsmål som: Hvad er forskellen mellem ”almindelige” forandringsprojekter og forandringsprojekter, der skaber reel forandring og stor effekt? Eller hvad er DNA’et i det virkelig exceptionelle projekt, der sætter en ny standard? Det har vi gjort ved at interviewe virksomheder, som har gennemført transformationer, teoretikere fra hele verden samt ved at analysere alle de projekter, som mere end 200 konsulenter i Implement Consulting Group har gennemført siden 1996.

Summen af dette arbejde har blandt andet udkrystalliseret sig i fem centrale principper, vi bruger som pejlemærker, når vi rådgiver om, designer forløbet af og hjælper med at gennemføre strategiske forandringer.

Læs mere

  • Faglige opdateringer

    Bliv opdateret med nye artikler, cases og arrangementer

    Din tilmelding lykkedes ikke. Prøv venligst igen, eller ring til Kenneth Pedersen på +45 4138 0017

    Tak for din tilmelding!

    Tilmeld