Kurser & uddannelse

Ny bog: Ledelse i uddannelsesmiljøer

Ole Steen Andersen og Mette Lindstrøm fra Implement Consulting Group har skrevet en bog med fokus på god ledelse i den akademiske verden. Bogen er netop udkommet på Gyldendal Business.

Ledelse af uddannelsesinstitutioner er et forsømt område. Men så meget desto mere påtrængende. For hvis de danske uddannelsesinstitutioner skal udvikle sig, må vi bort fra, at det er underviseren alene, der tilvejebringer undervisningen. Der er brug for, at ledelsen på den enkelte institution aktivt arbejder med på undervisningen og samtidig inddrager underviserne i hele institutionens udvikling. Uden medarbejderne ingen forandringer.

Med levende beskrivelser fra ledere og medarbejdere på danske uddannelsesinstitutioner beskriver forfatterne udfordringer og dilemmaer og viser, hvordan et øget fokus på ledelse og samarbejde kan højne uddannelsernes kvalitet til glæde for medarbejdere, studerende – og for samfundet, som har brug for viden og uddannelse.

Fyraftensmøde den 1. november 2011, kl. 15.30-17.30
Hør Ole Steen Andersen og Mette Lindstrøm fortælle mere om bogen og om ledelse i uddannelsesmiljøer på et fyraftensmøde arrangeret af Gyldendal Business på deres adresse Klareboderne 3, 1001 København K. Tilmelding på business@gyldendal.dk senest den 25. oktober 2011. Angiv dit navn, evt. virksomhed og din adresse.