Kurser & uddannelse

It-kaos koster sygehuse 688 mio. kroner

Ny rapport fra den offentlige instans Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD)

688 millioner kroner på seks år. Det er prisen for den tid, læger og sundhedspersonale på danske sygehuse unødigt spilder på at taste brugernavne og koder ind på forældede it-systemer. Og det er lavt sat, viser en ny rapport fra den offentlige instans Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD), udarbejdet af Implement Consulting Group.

Rapporten afdækker, hvor meget tid sundhedspersonalet på landets sygehuse fra 2009 til 2014 vil have spildt på at logge ind og ud af forskellige it-systemer i forhold til kun at have ét enkelt brugerid. Problemet er, at sygehusene i årevis har udviklet deres egne digitale programmer i stedet for at samarbejde om et fælles system. Programmer, som kræver hver deres brugernavn og indtastning af patientinformationer.

Rapportens 688 millioner kroner svarer til årslønnen for 363 læger, 481 lægesekretærer, 311 sygeplejersker samt 478 fysioterapeuter, jordemødre og andet sundhedspersonale.

Yderligere information
Kontakt Bjarne Kohl (bko@implement.dk, +45 2338 0089), hvis du har spørgsmål til rapporten eller til, hvordan Implement Consulting Group arbejder med it i sundhedssektoren.

Klik her for at læse mere om problemstillingen, der er belyst i en artikel i Avisen.dk.