Decision Science
Decision Science – At takle kompleksitet med simulering
Vi arbejder med computerbaserede modelberegninger og faktabaserede analyser (Decision Science) som et integreret element i projekter for at skabe det bedst mulige grundlag for beslutninger og strategiske transformationer for vores kunder.
Øget kompleksitet og volatilitet
De vigtigste tendenser for virksomheder i dag er den øgede kompleksitet og volatilitet. Uforudsigelighed er en del af den nye virkelighed – og din virksomheds overlevelse afhænger ofte af, om I kan takle kompleksiteten bedre og mere effektivt end konkurrenterne. Computerstøttet simulation er en effektiv måde at vurdere udfordringer og alternative løsninger på under et bestemt sæt af ’hvad nu hvis’-scenarier og -betingelser.
Fordelene er tydelige: I vælger det bedste alternativ og undgår fejl, der kan have katastrofale konsekvenser for virksomheden.
Modelbaseret understøttelse af strategi
Med computersimulering opbygger vi en dynamisk model af de forhold, der styrer udviklingen i efterspørgsel og konkurrence på et givent marked. Modellen er skabt til at reducere usikkerhed og volatilitet i markedet samt hjælpe med at takle kompleksitet og risici. Den dynamiske model kan bruges til at understøtte strategiske beslutninger om fx investering eller salg samt timing af denne type beslutninger.
Proces og logistik
Ligeledes er der stor kompleksitet på et mere taktisk niveau, når man planlægger opbygningen og styringen af en supply chain, opbygningen af flow og patientforløb på et nyt hospital, hvordan man mest effektivt skal planlægge og drive et transportnetværk af biler, tog, fly eller skib. Simulering tydeliggør flow og timing af aktiviteter og processer og viser fx:
- Hvor kødannelser og flaskehalse opstår
- Hvordan ressourcer bliver udnyttet
- Hvordan krav til tid og kvalitet bliver opfyldt
- Hvor omkostningerne tilføres
Ved at simulere og sammenligne alternative måder at gennemføre forandringerne på undgår din virksomhed fejl, der ellers kunne have katastrofale konsekvenser.
Metoder og værktøjer
Implement Decision Science team har mange års erfaring med denne teknologi, og vi arbejder med gennemprøvede metoder og de nyeste værktøjer.
I korte træk indeholder metoden følgende tre milepæle:
- I workshops med kunden skaber vi en fælles forståelse af din virksomheds problemstillinger og målsætninger – og på baggrund af denne kortlægning bliver vi enige om, hvilke analytiske mål og resultater analysen skal indeholde.
- Med en gennemtestet og effektiv tilgang udvikler vi en computerbaseret model og indsamler de data, der skal styre den. Modellen simulerer de grundlæggende strukturer, processer, regler og logik og skaber det output (KPI'er), der giver forståelse for årsag og virkning, samt hvorfor og hvad der skal gøres eller ikke gøres.
- Implementering af model- og analysekapaciteten, der gør jer i stand til selv at integrere modellen i jeres egen fremtidige analyse- og beslutningsproces, er en vigtig fase. Oplæring, praktisk erfaring og nye arbejdsmetoder er en del af implementeringen.
Implement anvender bl.a. software, som man kan læse mere om på:
www.anylogic.com samt www.arenasimulation.com

