It-strategi, governance & koncern-it
At indfri visionen kræver effektiv it-understøttelse
For at din organisation kan indfri den forretningsmæssige vision, er effektiv it-understøttelse afgørende. Den rette kobling mellem forretning og it sikrer du bl.a. via en god it-strategi. Heri etableres typisk rammer for styring af it, også kaldet governance. It-governance-dimensionen sikrer, at strategien efterleves, og at projektporteføljen er synkroniseret med forretningens kortsigtede og langsigtede behov.
De seneste års etablering af servicecentre og fælles funktioner kræver øget fokus på oprettelse af koncern-it-enheder for at effektivisere it-drift og udvikling.
- Får I den optimale effekt ud af de investeringer, der foretages i it?
- Er business casen i orden?
- Er der overensstemmelse mellem jeres overordnede forretningsstrategi og den it-mæssige understøttelse?
- Er jeres it-enheder organiseret bedst muligt og mest effektivt?
- Er prisen på de it-ydelser, I leverer eller aftager, rigtig?
Overensstemmelse mellem din organisations overordnede strategi og den it-mæssige forretningsunderstøttelse
Er de rigtige rammer på plads?
It er blevet en anerkendt medspiller i forhold til din virksomheds udvikling. Her tænkes både i forretningsunderstøttelse, effektivisering og flere steder også i innovation. Samtidig stiger behovet for styring af it i alle virksomheder. Udgiften til it lægger et stadigt større pres på moderne virksomheders budgetter, og kontrol over it-udgifter forudsætter fokuseret opfølgning på effekten af it-investeringer og på de løbende driftsudgifter.
Vi sætter de udviklingsmæssige rammer
Implements tilgang til governance sikrer synkronisering, optimering og kommunikation af it-beslutningsprocesser og -kriterier i forhold til din virksomheds strategiske udviklingsplaner. Når Implement hjælper med udarbejdelse af strategier, sættes de udviklingsmæssige rammer, og vi fokuserer på overensstemmelse mellem din organisations overordnede strategi og den it-mæssige forretningsunderstøttelse.
Alle dimensioner skal være på plads
Det er afgørende, at business case/ROI-dimensionen sikrer, at de centrale parametre udpeges og bringes i overensstemmelse med forretningsstrategien. Dette ud fra en best practice-tilgang og velafprøvede modeller. Implement sikrer i tilgangen til etablering af fælles service og driftscentre, at alle dimensioner er på plads og lægger afgørende vægt på, at forandringen forankres i hele organisationen og derved implementeres.
Klik her for at læse mere om vores kompetencer inden for området.
Kontakt Henrik Tufvesson (htu@implement.eu, +45 2338 0029) eller Palle Mehlsen (ptm@implement.eu, +45 2338 0040), hvis du vil vide mere om, hvad Implement kan bidrage med i din organisation.