I øjenhøjde og lyst til diversitet
Du skal kunne grine af dig selv
Når kolleger og kunder skal sætte ord på, hvad der kulturelt gør Implement Consulting Group speciel blandt kollegerne i branchen, nævnes som regel ord som: ansvarsfulde, uhøjtidelige, ikke selvoptagede, energifyldte, ydmyge, tolerante, samt at vi besidder en anerkendende tilgang til forskellige synspunkter og mennesker. Vi tiltrækker generelt mennesker, som har brug for ”frihed” til at handle, og som ikke trives med stramme strukturer, karrieretrapper, procedurer og regelsæt.
Autentisk og i øjenhøjde
Vi forsøger at sige tingene lige ud, at være autentiske og ærlige i vores rådgivning, at være i øjenhøjde med vores kunder, at sige tingene som de er uden at pakke det ind i floskler og at respektere og anerkende, at de allerede gør en masse ting godt i dag. Vi oplever, at arrogance og selvoptagethed inden for vores branche ofte står i vejen for at skabe resultater, og her er det vores erfaring, at ydmyghed og selvironi er gode ingredienser til at sikre, at vi ikke letter i selvglæde over de resultater, vi skaber – sammen med kunderne.
