Fokus på udvikling
Dybe faglige spidskompetencer og evnen til at skabe effekt
I Implement Consulting Group investerer vi hvert år massivt i udviklingen af vores kompetencer – det gælder både implementeringskompetencer og generelle konsulentkompetencer.
Det betyder, at alle konsulenter deltager i følgende hvert år:
- Skræddersyet konsulentuddannelse, som sikrer, at alle mestrer de implementeringskompetencer, der skal til for at skabe effekt hos vores kunder (læs mere nedenfor).
- Implement Consulting Group University – 5 dages intensiv undervisning i aktuelle metoder til gennemførelse af strategisk transformation.
- Deltagelse på ”Thought Leader”-seminar med internationale teoretikere, som deler deres viden med os, eksempelvis John Kotter, Jeffrey Liker, Mike Lewis og Rosabeth Moss Kanter.
- Fagspecifik træning inden for de respektive fagområder. I gennemsnit 10 dage til faglig udvikling inden for eksempelvis Lean, commercial excellence, strategi, operational excellence og process improvement.
En af de væsentligste grundpiller er vores konsulentuddannelse. Den består af følgende seks moduler, hvor de mest erfarne kolleger deler deres viden og erfaring:
Virksomhedsforståelse
Få grundlæggende forståelse for, hvordan organisationer og virksomheder er skruet sammen, så du kan øge din indsigt i basale forretningsprocesser.
Den professionelle forandringsskaber
Udvid dit repertoire af metoder og værktøjer, så du bliver skarp til at planlægge og afholde effektfulde træningsforløb, workshops og andre forandringsmetoder.
Struktureret problemløsning og kommunikation
Styrk din evne til at analysere, løse problemer og kommunikere målrettet, så du sikrer højere opgavekvalitet (og højere opfattet kvalitet) i din organisation eller virksomhed.
Effektfulde forandringer
Styrk dine evner til at drive og skabe forandringsprocesser, så de implementeres med succes og dermed skaber en reel og mærkbar effekt i organisationen.
Effektive teamprocesser
Til dig, der ønsker at drive, inspirere, implementere og eje forandringer, så de kan skabe vigtige, mærkbare og vedvarende effekter.
Netværk og relationer
Få teknikker til og indsigt i at skabe gode relationer og værdi i 1:1-sammenhæng såvel som i teams.
Klik her for at læse mere om konsulentuddannelsen og tilmelde dig kurserne.
