Karriere

Vi tager medansvar for din udvikling

Siden starten i 1996 har vi oplevet næsten uafbrudt vækst, og vi er i dag 220 medarbejdere og har en omsætning på over 300 mio. kr. Vi oplever, at der, også internationalt, er behov for vores kompetencer og fokus på gennemførelse af strategiske forandringer, og vi har derfor etableret Implement Consulting Group i både Sverige og Norge.

Karrierevej i Implement Consulting Group
En karriere i Implement Consulting Group følger ikke et fast mønster i form af en trappe, som er kendt fra mange andre konsulentvirksomheder. Vi fokuserer på at dyrke dit unikke talent på en skræddersyet måde. Så hvis din drøm er at blive ”associate” om to år, vil vi gøre vores til, at den drøm nuanceres en del, og i stedet stille skarpt på dine største kompetencer, samt hvad der skal til ledelsesmæssigt for at gøre dig til den bedste udgave af dig selv. Det gør vi gennem en personlig udviklingsplan samt et ledelses- og mentorprogram, hvor en eller to kolleger tager medansvar for din udvikling. Det gælder både det faglige, dine konsulentfærdigheder og din personlige udvikling.

Vi har en konkurrenceorienteret kultur med mange mennesker, som ønsker at gøre en forskel. Derfor er din evne og lyst til at gøre dine kompetencer synlige kritisk for at skabe et godt internt netværk. Hvis du viser hurtige resultater, vokser dit ansvar, og din rolle ændres hurtigt.

Implement Consulting Group er en unik virksomhed, og det skal den blive ved med at være. Derfor forsøger vi til stadighed at udfordre os selv, samtidig med at vi dyrker de særkender, vi kan se gør en forskel.

Kontakt os
Er du interesseret i at blive en del af Implement Consulting Group, og har du spørgsmål i den forbindelse, er du meget velkommen til at kontakte Bent Kock Nielsen (bkn@implement.eu, +45 4138 0060) eller Birgit Rosentoft (br@implement.eu, +45 4138 0004).