Gratis morgenseminar: Lean innovation – kom hurtigt fra viden til værdi
19/12 kl. 9.00-11.30, Implement Consulting Group, Slotsmarken 16, 2970 Hørsholm
Lean har skabt store resultater i organisationer verden over. Men hvad sker der, når lean møder innovation? Ødelægges den kreativitet, der er nødvendig for at udvikle nytænkende produkter og forretningsmodeller? Eller kan lean gøre innovationsresultaterne i en virksomhed endnu bedre?
Kom til morgenseminar hos Implement og hør mere om perspektiverne bag Lean Innovation. Vi vil debattere og vise, hvordan en styret vekselvirkning mellem kreativitet og effektivitet kan sikre, at topledelsens visioner bliver til virkelighed gennem innovationsarbejdet. Lean kan løfte innovationsarbejdet op på et højere niveau og gøre virksomhedens innovationsprocesser til den vigtigste strategiske kompetence. Hør blandt andet om:
- Konkrete værktøjer til styrkelse af effektivitet i innovationsprojekter
- Vejen til etablering af en forbedringskultur i udviklingsorganisationen
- Grundprincipperne bag strømlinet porteføljeledelse
- Nye ledelsesredskaber der underbygger Lean Innovation
Seminaret byder på en blanding af oplæg og diskussion, hvor vi belyser emnet gennem vores erfaringer fra danske og internationale virksomheder. Målgruppen er ledere og projektledere, der arbejder med innovation og udvikling af nye produkter, services og forretningsmodeller.
Tilmelding til hso@implement.dk senest den 5/12.
Yderligere information
Henrik Sonnenberg (hso@implement.dk, +45 2338 0031)
Klik her for at læse mere om Implements arbejde inden for innovation og produktudvikling her.
Klik her for at købe bogen Lean Innovation.