Kurser & uddannelse

Gratis morgenseminar: Discovery Driven Innovation – vækst gennem nye forretningsmodeller

7/12 kl. 8.00-10.30, Implement Consulting Group, Slotsmarken 16, 2970 Hørsholm

Hvordan vil I skabe vækst i fremtiden? Ved at gøre ”mere af det samme” eller ved at designe løsninger og forretningsmodeller, der åbner for nye markeder og bryder med de gængse spilleregler i branchen? Svaret er sikkert begge dele! Grundlaget for succes på kort sigt er en stabil og veldrevet kerneforretning. På lang sigt er evnen til at nyudvikle produkter og forretningsmodeller vital. Fremtidens vindere er dem, der håndterer balancen. Ikke mindst dem, der ikke overlader fremtiden til tilfældigheder med derimod systematisk formår at designe og implementere vækstskabende forretningsmodeller.

Kom til morgenseminar hos Implement og hør om vores arbejde med design, udvikling og implementering af nye forretningsmodeller. Vi sætter spotlight på udfordringer og muligheder ved at sætte alle elementerne i forretningsmodellen på spil. Vi giver inspiration og værktøjer  til, hvordan arbejdsprocessen håndteres, når udforskning af nye muligheder går hånd i hånd med fokus på skabelse af konkrete resultater.

Hør blandt andet om:

  • Trends og udviklingstendenser inden for innovation af nye forretningsmodeller
  • Designorienterede arbejdsformer der understøtter identifikation af unikke forretningsmuligheder 
  • Effektive værktøjer til at komme helt tæt på kunderne for at udvikle markedsorienterede løsninger
  • Forretningsmodeller der udfordrer kerneforretningen og kræver særlige implementeringsprincipper

Seminaret byder på en blanding af oplæg og diskussion, hvor vi belyser emnet gennem vores erfaringer fra danske og internationale virksomheder.

Tilmelding til  moh@implement.dk senest den 1/12 2011.

Yderligere information
Morten Hejlesen (moh@implement.dk, +45 4138 0012)

Klik her for at læse mere om Implements arbejde inden for innovation og produktudvikling.