12 skarpe om ledelse af forandringer
Ledelse af forandringer
Nedenfor er eksempler på refleksioner fra ledere, der arbejder med ledelse af forandringer. Måske kan de bruges til at holde jeres egne erfaringer med ”ledelse af forandringer” op imod.
- Lad flere tænke med, når forandringer skal igangsættes – helst så tidligt som muligt. Hvis alt er besluttet, så lad være at involvere.
- Det, der besluttes i direktionslokalet, er ofte tænkt i organisationen længe inden.
- Forandringerne er ofte størst for dem, der får det at vide til sidst.
- Forandringen er allerede sket, når vi reelt taler om noget andet på en ny måde. Forandring er i sin essens, at samtaler ændres.
- Det rigtige hold kommer langt, selv med en dårlig ide.
- Du kan ødelægge eller overbevise på et øjeblik – stemning og timing er lige så vigtigt som indhold.
- Giv plads til modhistorier i forandringer – de er der nemlig alligevel.
- Mening skabes individuelt – det bliver ikke forklaret på et roadshow.
- Vi forklarer forandringer rationelt og logisk, men forstår dem ofte følelsesmæssigt.
- Lad være med at forudsige, om andre synes, at noget er en lille forandring – lad dem, der skal bevæge sig, om det.
- Selvom du tror, du kender svaret, skal du alligevel stille spørgsmål for at få forandring.
- De fleste strategier er dybt hemmelige. Desværre også for de ansatte.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere, eller hvis du har spørgsmål, så kontakt Niels Ahrengot (na@implement.eu, +45 2338 0003) eller Stig Albertsen (sal@implement.eu, +45 2338 0070).

