Kurser & uddannelse

Verden er til at forandre

Evnen til at kunne forandre sig hurtigere og oftere bliver den væsentligste succesparameter

Det er en kendsgerning, at 2/3 af de strategiske forandringer, som planlægges, ikke gennemføres og derfor ikke skaber de resultater, der blev lagt op til, da de blev besluttet. Bag dette faktum gemmer sig et enormt potentiale, som de fleste ledere i dag er optaget af. Vi kender alle oplevelsen af, at forandringerne tager for lang tid, og at forretningseffekten af kritiske projekter er vanskelige at dokumentere.

Forandringsevne som konkurrenceparameter
Vi tror, at evnen til at kunne forandre sig hurtigere og oftere bliver en væsentligere succesparameter. Det handler om at være ”agil”, dvs. at kunne identificere og udnytte markedsmuligheder hurtigere end konkurrenterne.

Det stiller igen krav til fx evnen at ”mærke” markedsændringer hurtigt, at træffe modige beslutninger hurtigt, at kunne skifte retning samlet som ledelse, at skabe ”flydende” ressourcer, der kan sættes ind, hvor behovet er, og at kunne reorganisere oftere, hurtigt og effektivt.

Vi ønsker at inspirere omkring disse udfordringer og at tage et ansvar for at styrke organisationers evne til at gennemføre de transformationer og forandringer, som er kritiske. Vi oplever, at det at have et sprog for, hvordan strategier og planer omsættes til handling og effekt, er en fagdisciplin, der gør en forskel.

Klik her for at læse mere.

Forandringerne er ofte størst for dem, der får det at vide til sidst

Nu fikser vi det en gang for alle. Og så laver vi det om igen
Forandringslederen er ikke kun den beslutsomme og visionære leder. Han er mindst lige så meget en ”social arkitekt” og ”meningsentreprenør”, der skaber rum og mulighed for, at organisationen kan samarbejde, skabe, udvikle og vinde.

Vi har altid en drøm om at lave den rigtige strategi, det helt rigtige organisationsdesign, det rigtige system, den rigtige plan. Det giver en vis ro og følelse af, at vi har tingene under kontrol. Det er også sådan, vi kommunikerer det – sådan, så er det fikset – lækre argumenter for, hvorfor det er rigtigt at gøre det sådan, og hvorfor det skal ske nu.

Udfordringen er, at vi skal lave det hele om igen – for det er en del af en ny verdensorden, der på dansk hedder ”forandring – hele tiden”. Og jo mere vi siger: ”Der er den eneste rigtige virkelighed”, jo mere mister organisationen tilliden til os.

Sandheden er, at vi er i konstant bevægelse. Derfor skal vi træne den muskel, der gør, at vi kan ændre os konstant, uden at se det som en svaghed og udtryk for, at vi lavede en fejl, blot fordi vi er blevet klogere i dag, end vi var i går. Strategier baseret på, at nogle få mennesker tænker, analyserer og fortæller resten, hvad de skal, er fortid. Fremtiden tilhører dem, der formår at skabe de rette betingelser for, at strategier konstant vokser frem, modnes, forandres og – forandrer.

Forandring med effekt – så kort kan det siges. Det er summen af alt, hvad Implement Consulting Group står for. Det er vores produkt, vores metode og vores målsætning, lige meget om vi arbejder med strategi, ledelse, operations eller it.

Klik her for at læse mere.

* * * *
  • Faglige opdateringer

    Bliv opdateret med nye artikler, cases og arrangementer

    Din tilmelding lykkedes ikke. Prøv venligst igen, eller ring til Kenneth Pedersen på +45 4138 0017

    Tak for din tilmelding!

    Tilmeld